I 1999 gav general Charles C. Krulak os begrebet ’Den strategiske korporal’. Et begreb, som er blevet allemandseje, i hvert fald når man taler om kommunikation i en militær kontekst. Men i dag står korporalen ikke alene. Han har fået selskab af ’Den strategiske borger’.

Da general Krulak som chef for US Marine Corps i 1999 skrev sin artikel om den strategiske korporal, handlede det blandt andet om uddannelse af denne. Måden, som begrebet bliver brugt på, handler imidlertid ofte om effekten: At det, som den enkelte soldat gør på jorden, kan få betydning på – til tider langt – højere niveau. I hvert fald hvis han ikke handler hensigtsmæssigt. For det er jo ofte i betydningen af den uhensigtsmæssige adfærd, at vi bruger begrebet, selv om generalens sigte var et andet. Det er den henseende væsentligt at bemærke, at langt de fleste ‘strategiske korporaler’ ikke bliver bemærket, netop fordi de leverer et glimrende stykke arbejde.

Den kedelige side af udtrykket ’Den strategiske korporal’ anvendes oftest i undervisning og litteratur. Således også da jeg i sidste uge på Forsvarsakademiet gennemførte første del af kurset ’Information as an Instrument of Power’. Hen over flere dage diskuterede vi blandt andet betydningen af udviklingen i det moderne informationsmiljø. Selv om den ’ny’ medievirkelighed ikke er så ny længere, synes det til stadighed at være vanskeligt for os at forstå, hvordan vi skal håndtere de udfordringer, som de nye muligheder medfører – og helt at forstå effekten.

Informationsmiljøet kan defineres på mange måder, men jf. Natos doktrin for informationsoperationer (AJP-3.10) definerer det på følgende måde:

“[A]n environment comprised of the information itself; the individuals, organizations and systems that receive, process and convey the information; and the cognitive, virtual and physical space in which this occurs.”

Det moderne informations informationsmiljø er desuden kendetegnet ved tre faktorer: Hastighed, volumen, tilgængelighed.

Hastighed; i evnen til at tilgå, distribuere og downloade. Forskydningen fra begivenhed til omtale er minimeret eller elimineret ved live-streaming; situationer kan formidles i real-time, og det er lettere at kommunikere med ligesindede og mobilisere folk end tidligere.

Volumen; altså mængden af tilgængelig viden, det være sig sand eller falsk. Det kræver ingen særlige færdigheder at både distribuere og direkte formidle information til en bred gruppe eller målrettet en specifik gruppe eller sågar et individ. Ligeledes gælder det, at når informationen først én gang er bragt online, har den typisk en længere (varig) levetid end tidligere tiders aviser eller nyhedsudsendelser på tv.

Tilgængelighed; adgangen til informationsmiljøet er global. I dag kan man over det meste af kloden få adgang til internettet og dermed de services, man ønsker; det være sig blogs, e-mails, elektroniske versioner af traditionelle nyhedsmedier samt videoklips via YouTube eller andre åbne eller lukkede internetsider.

Disse karakteristika betyder samlet, at enhver ide om at opnå fuld kontrol med informationsmiljøet på nuværende tidspunkt kun kan være en målsætning. Det understøtter således offensive aktiviteter, der nemt kan skjules (subversive) eller maskeres som almindelig legitim interstatslig oplysning – eller bag personaer, der deltager i onlinedebatter. Således kan stater og øvrige aktører i informationsmiljøet nu som tidligere, men i øget omfang, udkæmpe kampen om narrativet og legitimiteten og derigennem påvirke befolkninger og opinionsdannere.

De tre faktorer er med til at skabe en kontinuerlig kamp om historien; om narrativet; om at have den legitime fortælling eller om at være den part, der har legitim ret i en given sag. Ligeledes betyder det, at det er tæt på umuligt for en aktør at have informationskontrol eller informationsdominans over tid. Selvfølgelig kan en statsaktør have det i en periode; men i længden vil det ikke være muligt.

’Den Strategiske Borger’

Hastigheden og tilgængeligheden er det, der gør, at den strategiske korporal kan ryge på forsiden og få politiske konsekvenser. Hastighed og tilgængelighed har også givet adgang for en ny aktør på markedet. Tidligere talte man om ’citizen journalism’ eller ’the citizen journalist’; særligt ved fremkomsten af blogs, men også i form af ’rigtige’ medier, som af ressourcehensyn anvendte almindelige borgere som formidlere.

Tillad mig at introducere ’Den strategiske borger’. Den strategiske borger kan være reel eller perciperet reel. Et eksempel er Nayirah al-Ṣabaḥ, der i forbindelse med 1. Golfkrig i 1991 fortalte den amerikanske kongres (og omverdenen via medier), at irakiske soldater havde tømt kuvøserne med babyer på et hospital i Kuwait City. En skrækkelig historie, der blev fortalt og genfortalt i mange former. Problemet var bare, at hendes historie ikke var sand. Hun var ikke sygeplejerske, der havde overværet dette skrækkelige syn. Hun var derimod datter af Kuwaits ambassadør i USA.

Et andet og nyere eksempel er Muhammad Najem, der er navnet på en teenagedreng, som særligt i foråret fik gennembrud i medierne ved sine tweets, inkl. film, fra byen Ghouta i Syren. Situationen var så slem, at vestlige medier ikke kunne rapportere derfra. Man manglede tilstedeværelse på kamppladsen, men havde stadig behov for informationen. Etablerede internationale medier brugte en Twitter-profil til at formidle virkeligheden.

Det er væsentligt at understrege, at jeg ikke ønsker at påstå eller har grundlag for at mene, at profilen ikke er ægte. Problemet er, at jeg ikke ved det! Ligesom de medier, der [ukritisk?] videreformidlede den budskaber heller ikke gjorde. Til gengæld ved vi alle, at Syrien ikke kun er en voldsom kampplads med mange aktører i det fysiske domæne, landet er det også i det kognitive.

Den strategiske borger er stærk, fordi han appellerer til os med etos; vedkommende taler ud fra, at personen ER i en given situation. Den strategiske borger virker på os, fordi han taler ind i det journalistiske nyhedskriterium om identifikation; det kunne være os. Den strategiske borger kan få effekt på – evt. langt – højere niveau, end han er, på grund af det moderne informationsmiljøs tre karakteristika: Fra en given aktion sker til formidlingen af den, kan der være kort eller ingen forsinkelse. På samme vis kan tweets eller andet, der går viralt, spredes hurtigere end selv aggressiv markedsføring. Endelig betyder tilgængeligheden, at de etablerede medier ikke er nødvendige som filter. Det betyder igen, at de selvsamme medier kan være nødt til at acceptere ’virale kilder’, hvis de ikke har tilstedeværelse i et område, men ikke ønsker at stå uden for nyhedsstrømmen.

Både den strategiske korporal og den strategiske borger kan få afgørende effekt på højere niveauer; blandt andet på grund af udbredelsen til den brede offentlighed. Det er i demokratisk forstand et gode. Udfordringen er at vide, om pågældende soldat eller borger er ægte, en digital persona og/eller et led i en intenderet påvirkning iværksat med henblik på at præge kampen om narrativet.

Udtrykket ’Den Strategiske Borger’ stammer fra major Jesper Hein Olsen i forbindelse med en diskussion under kurset Information as an Instrument om Power.

Om kurset Information as an Instrument of Power

Ovennævnte er skrevet som refleksioner på kurset Information as an Instrument of Power, der i efteråret kører på Forsvarsakademiet.

Kurset omhandler information som magtmiddel i en militær kontekst. Kurset ser således på propaganda i historisk sammenhæng; på samspillet mellem forskellige informationsdiscipliner og på anvendelsen af informationsoperationer i krig samt ‘Information Warfare’ i fredstid. 

Kurset er et såkaldt FLEX-modul, der udbydes som en del af Forsvarsakademiets Master i Militære Studier (MMS). FLEX-kurserne kan søges af studerende på masteruddannelsen samt af andre kvalificerede. Kurset afholdes én gang om året.

Publiceret på LinkedIn 22. september 2018 på adressen: https://www.linkedin.com/pulse/den-strategiske-korporals-civile-kollega-jeanette-serritzlev.