Det skorter ikke på mulige definitioner af begrebet fake news, når man søger i medier og akademiske artikler. Her anvendes følgende egen definition:

Distribuerede historier, der præsenteres som faktuelle, men som er baseret på misinformation (utilsigtet ukorrekt) eller desinformation (intenderet vildledning).

Fake News er dermed et overordnet begreb, som kan dække over en lang række af informationsaktiviteter, herunder både satire, agitation, løgn og propaganda.

Begrebet er dog ikke uproblematisk, fordi det i sig selv indeholder en modsætning; eftersom ’nyheder’ normativt betragtes som historier baseret på fakta, er udtrykket ’falske nyheder’ en oxymoron (Tandoc et al.; 2017:140); det vil sige en falsk modstillingsfigur.

Vurderingsparametre af graden af falskhed & intention

I et studie af 34 akademiske artikler om fake news gennemgår tre forskere, hvordan begrebet anvendes akademisk. Forfatterne opstiller to parametre, som fake news bliver vurderet på (Tandoc et al.; 2017:147ff.):

• Faktualitet: I hvilken grad beror den falske nyhed på fakta?

• Intention: I hvilken grad har ophavsmanden haft intention om at vildlede?

Motiver bag fake news

Selvom der selvfølgelig altid vil være undtagelser, er der to primære motiver til at producere fake news (Tandoc et al.; 2017:143):

• Ideologisk: med henblik på at promovere specifikke idéer eller personer, ofte ved miskreditering af andre.

• Økonomisk: med henblik på at tjene penge, eksempelvis ved at skabe interaktion (klik), som medfører øgede reklameindtægter.

Politiske fake news kan godt være økonomisk motiverede; fordi politiske nyheder kan give klik og dermed annoncekroner: I forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2016 identificerede man mere end 100 hjemmesider med politiske fake news, der alle udgik fra byen Veles i Makedonien.

Casen er blevet omtalt i mange medier, og flere fake news-producenter har velvilligt ladet sig interviewe. Motivationen er meget klar; i et land med høj arbejdsløshed og lavt løngennemsnit er produktionen af sensationelle nyheder ikke bare et alternativ til et ’rigtigt’ job, men et særdeles vellønnet alternativ. Historierne var primært pro-Trump af den simple årsag, at det var der, der var flest penge at hente. Pengene kom primært fra forskellige annoncetjenester som Google AdSense, der giver penge, hver gang der bliver klikket på en annonce.¹

En typologi for fake news?

Når det gælder påvirkningsaktiviteter, er der næsten kun nuancer af grå. Men det er nødvendigt at have nogle kategorier at sætte de forskellige aktiviteter eller cases op imod. Hvis begreberne kan dække alt, bliver de ligegyldige, og der er forskel på politisk agitation, propaganda og satire –selv om de kan ligne hinanden.

Nedenfor er opstillet et forsøg på en typologi over former for fake news. Det er på ingen måde en endegyldig model, men i stedet ment som et bud, der kan danne grundlag for videre arbejde og diskussion (Jeanette Serritzlev):

Modellens formål er ikke at skabe hårde kategorier, men at illustrere fake news-feltet som et kontinuum, der består af forskellige elementer, men med overlappende og flydende grænser.

Fake news kan i denne forståelse ses som et overbegreb, der ud over misinformation og desinformation også indeholder den forkerte nyhed, der har ønske om at underholde ved humor eller forargelse (satire; vandrehistorier) eller ud fra den kommercielle interesse i at sælge en vare. Når en skuespiller ifører sig en hvid kittel og klæder sig ud som fagperson, der promoverer et produkt i en reklame, er det således en ’forkert historie’, men den er accepteret, fordi både afsender og modtager kender præmissen for genren ’reklame’.

Genrekonventionen betyder her, at ’forkert præsenteret fakta’ (en mand klædt ud som læge) godt kan være legitim.

Det er ikke ligegyldigt, hvilke begreber der anvendes. Allerede kategoriseringen i sig selv er med at tillægge betydning. Der er forskel på, om noget bliver udråbt som ’en dårlig artikel’, ’desinformation’ eller ’propaganda’. Dermed også sagt, at kategorisering vil kunne afhænge af øjet, der ser, og grænserne kan være flydende. Det vigtigste er at være bevidst om dette og overveje egne kategoriseringer.

1^ For en gennemgang, se: https://money.cnn.com/interactive/media/the-macedonia-story/.