Information Warfare handler både om informationssystemer og påvirkning af perception og adfærd med henblik på at påvirke en modstanders beslutningstagning. Det kan rettes mod interne og eksterne trusler; det kan være lige så farligt som et kinetisk våben. Propaganda og psykologisk krigsførelse har altid fandtes, men informationsteknologisk udvikling betyder andre muligheder for udbredelse i tid og rum; herunder øget risiko for uintenderede følgevirkninger.

Informationskrig forstås her som begreb for alt det, der foregår i informationsmiljøet, og som sker med henblik på at præge modstanderens vilje, evne, perception og adfærd.

Information Warfare indeholder en bred vifte af elementer, som både fungerer hver for sig, og som kan indgå i en samlet portefølje af kapaciteter. Information Warfare er på den måde et paraplybegreb for mange forskellige discipliner.

Det kan anskues således (Jeanette Serritzlev):

Det er ofte ikke alle elementer, der er i spil konstant. Det afhænger som med alt andet af det konkrete formål, heraf følgelig også prioritet, og egne samt modstanderens eller målgruppens midler.

En definition

Aktiviteterne kan både foregå i den virtuelle og fysiske verden og handler ikke kun om information, som man distribuerer, men også om information, som man beskytter (informationssikkerhed); og information, som man besværliggør adgang til eller hindrer andre i at dele. Information Warfare defineres her på følgende måde (Jeanette Serritzlev):

Information Warfare er en samlebetegnelse for en tilgang til og brugen af indflydelsesmidler, der anvendes med det formål at ændre eller fastholde en målgruppes evne, vilje, perception og adfærd. Information Warfare omfatter også angreb på eller beskyttelse af data og systemer. Midlerne kan være fysiske, elektroniske eller kognitive.