Onsdag den 9. juni 2021 var der høring om hybride trusler på Christiansborg, hvor Jeanette Serritzlev deltog som paneldeltager (læs indlæg nedenfor).

Arrangementet gennemførtes i et samarbejde mellem Forsvarsudvalget og Udenrigspolitisk Selskab, foreningen Folk & Sikkerhed samt IDA Militærteknik, IDA Ingeniørforeningen i Danmark. Indlægget holdt mundtligt. Nedenstående tekst er nedskrevet efterfølgende på baggrund af håndskrevne noter.

Læs mere om arrangementet her.

Indlæg afholdt på høringen

Det er et vigtigt emne, vi diskuterer her i dag, så tak for initiativet til denne høring og muligheden for at deltage.

Hybride trusler perciperes ofte som flyvske. Men som debatten også har vist i dag er de helt konkrete og reelle. De er heller ikke en potentiel, fremtidig trussel – men er her nu.

Mit arbejdsområde er primært Information Warfare og påvirkning, altså trusler i det kognitive domæne. Og det er her, det bliver svært.

For et destruktivt cyberangreb er kriminelt og synligt.

Forurening af vandforsyning er kriminelt og synligt.

Men hvordan ser det ud, når vi taler påvirkning? Her er det vigtigt at notere sig, at ‘noget’ ikke behøver at være forbudt for at være en udfordring for samfundet.

Og vi må heller ikke risikere, at “fake news”, “påvirkning” eller “desinformation” bliver prædikater for holdninger, der ikke er velsette på parnasset.

Endelig er det også en særlig udfordring at finde ud af, hvordan vi skal håndtere langsigtede påvirkningsaktiviteter.

For vi skal nok opdage kampagner målrettet et konkret valg. Men hvad med den påvirkning, som pågår over tid med henblik på at destabilisere samfundets sammenhængskraft, tillid og holdning til f.eks. EU og Nato?

Som det også er blevet sagt af andre foredragsholdere tidligere i dag, er det strategiske mål ikke nødvendigvis konkret. Destabilisering kan være målet.

Samtidig er billedet ikke det samme, når vi kigger på Danmark, Sverige og Norge – eller de baltiske lande. Det påvirker selvfølgelig trusselsperceptionen, hvor den generelle befolkning i Danmark næppe ser påvirkning som en væsentlig trussel. Samtidig priser vi os selv som veluddannede og velinformerede. Men det betyder ikke, at vi som samfund går fri.

Information krydser grænser. Informationsmiljøet er globalt. Så Danmark og danskere kan sagtens rammes af påvirkning, som har andre som prioriterede målgrupper.

Danmark har traditionelt som samfund høj tillid til myndigheder og mellem myndigheder og borgere. Men som vi har set under coronakrisen, kan den tillid hurtigt blive udfordret.

For halvandet år siden var QAnon primært et amerikansk fænomen. Coronapandemien har – desværre – gjort Q til en eksportsucces. Og også i Danmark er der borgere, som har købt ind på idéerne om en ‘dyb stat’, og som tror, at Trump vandt valget i 2020.

QAnon er også eksemplet på et mudret billede. Der er indikationer på, at Rusland har pustet til udbredelse af konspirationsteorien, men konspirationen er jo ikke groet på en troldefabrik i Skt. Petersborg. Den er skabt i USA.

***

Som også nævnt i dag er gråzoneområderne jo det svære. Og det er en svær balancegang i imødegåelse af desinformation og censur.

Det er også vigtigt at erkende, at vi godt kan fjerne indhold fra Facebook og YouTube. Men det betyder ikke, at indholdet eller holdningerne forsvinder!

Og vi skal være opmærksomme på prisen, når vi fjerner det fra Facebook og andre brede platforme – for så at dukke op på nichemedier eller krypterede tjenester.

Det naturlige spørgsmål er så, hvad man kan gøre?

Her er det vigtigt at sige, at der jo er mange initiativer, som allerede er iværksat.

Den tidligere regering lancerede valghandlingsplanen i 2018, som jo netop har fokus på samarbejde med medier og inddragelse i uddannelsessystemet. Der er ligeledes fokus på samarbejde med sociale medie-platforme.

Medierne beskæftiger sig også løbende med emner inden for dette område.

Min egen oplevelse i forbindelse med foredrag er også, at der er en generel interesse for at blive oplyst og blive klogere.

Og den interesse er vigtigt. For det stærkeste modsvar er ikke regulering i et åbent samfund.

Det er uddannelse, løbende opmærsomhed og lignende gode, gamle dyder. Alt sammen med henblik på at styrke befolkningens kognitive robusthed.

***

Er der så behov for en koordinerende statslig funktion for at håndtere hybride trusler?

Man kan i hvert fald argumentere for fordelen ved – eller nødvendigheden af – at tilvejebringe et samlet situationsbillede. Det har flere også gjort her i dag.

Det er jeg sådan set enig i. Hvordan det skal se ud, ved jeg ikke. Men selve det at skabe et samlet billede, er en væsentlig pointe.

For man kan nemt ende i en diskussion om, hvis myndighed der har ansvaret for en given trussel. Og mens forskellige myndigheder eller sektorer diskuterer, hvem der har opgaven, er det selvfølgelig en strukturel svaghed, som modstanderen kan bruge.

Hybride trusler kræver netop en Whole-of-Government approach.

***

For kort at samle op:

Både Kina og Rusland også nævnt mange gange i dag. Det er to aktører med både lang tradition og forståelse for samt strategisk tilgang til at se det kognitive domæne som kampplads.

Vi kan godt bilde os ind, at vi er så veluddannede og rationelle, og at vi godt kan spotte påvirkning, når vi udsættes for det.

Vi kan også bilde os ind, at vi ikke er et mål. Velvidende at både Kina og Rusland har fokus på Arktis, EU og Nato. Henset til Danmarks rolle alle dele, inkl. det intensiverede stormagtsspil i Arktis, er det imidlertid nok naivt at tro, at vi går ram forbi.

Vi kan godt negligere hybride trusler, fordi de er besværlige at håndtere, inkl. trusler i det kognitive domæne.

Vores modstandere gør det bare ikke.

Det kan være rigtigt dyrt ikke at være beredt.